| Læs avisartiklen som min cowboy-makker skrev til Fredericia Dagblad. Livet som cowboy
I 1985 og 1986 var jeg tre gange i Spanien med kvier, som firmaet Boviselect fra Kolding opkøbte hos danske bønder og derefter eksporterede til Spanien. Første tur var med Kristian - en af min søster Fridas beundere - som leder, og vi havde en fantastisk tur. Anden tur var med Peter Schønning, som var dyrlægestuderende, og vi havde en fantastisk tur og nu med mig som leder. Tredje tur var med to gutter fra Sønderjylland. Det var deres første tur, og de skulle kun rejse med til den spanske grænse. Jeg skulle derefter selv fortsætte til den meget smukke by San Sebastian helt nede i det sydlige Spanien. Behøver jeg fortælle, at det var en fantastisk tur?
Første tur Tilbage til den første tur sammen med Kristian. På en kæmpestor banegård i Frankrig fik vi af arbejderne oplyst, at der ville gå omkring 2 timer inden vi kunne komme videre med toget. Defor gik vi en tur op i byen og på fransk værtshus. Kristian ville spille billard med de lokale stamgæster - om en omgang til alle. Omgangen fik vi starks og taberen skulle så betale efter spillet. Kristian var måske god til billard, men de lokale var altså en del bedre... Det betød at Kristian var ved at tabe en omgang til hele værtshuset, og det var han bestemt ikke glad for. Derfor foreslog han at vi skulle stikke af efter næste stød. Som sagt så gjort. Vi hamrede ud af døren og ned af gaden mod banegården med hele værtshuset råbende og skrigende i hælene på os. Vores lille forspring gjorde at vi kom ned til skinneområdet og i samme sekundt hørte vi vores kvier brægende køre mod syd på et spor noget inde på området. Under alle omstændigheder for langt væt til at vi kunne nå toget. Det var noget lort. Vores tog med de kvier vi havde ansvaret for var kørt og et helt værtshus i særdeles dårligt humør var meget tæt på at indhente os. Men som sendt fra himlen kom et passagertog kørende lidt hurtigere end løbefart og Kristian råbte at vi skulle springe på. Vi løb og vi løb for at komme op på siden af toget og til sidst fik vi begge fat i en togdør og så hang vi der med et problem mindre. Toget var som nævnt et passagertog som skulle mod syd og vi håbede at vi på denne måde kunne komme ned til vores egen danske togstamme med vores kvier. Pludselig hørte vi kvierne komme brølende mod os i et spor ikke langt fra os. Toget med kvierne havde altså bare rangeret rundt på den kæmpestore godsbanegård. Spring, spring for helvede Tommy råbte Kristian. Vi havde hængt på toget i et par minutter og var oppe i en særdeles rask fart nu. Spring, spring for helvede Tommy - jeg kan stadig høre det, men jeg ville ikke springe. Så sprang Kristian og trimlede rundt mellem på det ubarmhjertige stenunderlag. NU havde jeg et kæmpe problem... Fuck man trimler rundt og slår sig når man sådan forlader et tog i fart skal jeg lige hilse og sige. Men som i en film fik vores lille udflugt en lykkelig slutning. Kristian slap for at betale omgangen og vi blev genforenet med vores piger som vi kaldte dem.
Anden tur På den anden tur jeg var på var der også lidt drama i luften. I Paris skulle vores kvier ud på perronen for at drikke vand. Men drikketrugene var optaget af vilde polske heste på vej til et slagteri i Frankrig. De polske arbejdere som skulle passe hestene var der ikke, så min opgave blev at flytte hestene sammen så der også blev plads til vores kvier. Det gik nogenlunde i et stykke tid, men pludselig kunne jeg ikke klare en af de store heste og måtte slippe. Hesten løb ud på gaden og væk - midt i Paris. På en måde kunne det være spændende at høre hvad der skete med hesten, men på den anden side så er det måske bedst ikke at vide det.
Tredje tur På tredje tur blev jeg anholdt af enten politiet eller ETA nede i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Ja jeg ved stadig ikke hvem det var. Tre betjente sprang pludselig ud af en bil og foretog en ret brutal anholdelse. I to stive nattetimer måtte jeg stå og vente udenfor bilen, mens de tre mand sad inde i bilen med mit pas. Efter de to timer kom de ud, gav mig mit pas og kørte igen uden et ord. Det var en mærkelig og særdeles ubehagelig oplevelse, som slet ikke passer til de normalt meget flinke spanier. Det var på vejen hjem fra byen Granada i det sydlige Spanien anholdelsen skete, og da jeg så blev sluppet fri skulle jeg videre med et nattog mod nord og det nåede jeg heldigvis. Men jeg var efterhånden meget træt og havde brug for noget søvn. Nattoget var uden sovevogne, men med små seksmands sidderum hvor man kunne lægge armlænene ned og så bruge de tre sæder som seng. Ingen af de små rum var helt uden mennesker, men jeg fandt et med kun en ung knægt sovende inde i. Den snuppede jeg og startede med at tage særdeles hårdt og ruskende fat i den unge knægt og fortalte ham hvor farlig jeg var hvis han så meget som tænkte på at stjæle fra mig. Det var ikke særlig pænt gjort, men jeg var altså forbandet træt og havde brug for en rolig nat uden at jeg skulle være halvvågen for at holde vagt. Knægten var skrækslagen og hvis der var noget han absolut ikke tænkte på den nat så var det at stjæle fra mig.
Avisartikel Peter Schønning som jeg rejste sammen med på anden tur, skrev dengang en artikel om vores tur sammen, og det er den artikel jeg har lavet digitalt. Artiklen blev bragt i Fredericia Dagblad 13. juli 1985.
3 Cowboy 6,2 MBCowboy 6,2 MB | | | | |