Den døde by

Døre klaprer for vinden. På den hastigt forladte legeplads knager gyngerne. Det eneste menneske tilbage i byen er chaufføren i den specialbyggede militærlastvogn, som to gange dagligt spuler vejbanerne for radioaktivt støv.

Vi er i byen Pripjat kun to kilometer nord for atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine. Byen blev forladt på få døgn, da reaktor 4 på atomkraftværket eksploderede den 26. april 1986. Det var begyndelsen til verdenshistoriens hidtil alvorligste atomkraftulykke.

De sovjetiske myndigheder sendte 1.100 busser til Pripjat for at evakuere byens 47.000 indbyggere. Siden dengang har byen stået som en forladt spøgelsesby.
De mange års manglende vedligeholdelse betyder, at alt er i forfald. Her lugter råddent både indenfor og udenfor.

Små legetøjsbiler, tømte vodkaflasker og gamle sovjetiske aviser og tidsskrifter inde i de store grå boligblokke vidner om livet i byen før ulykken. Arbejderne henne fra kraftværket boede her sammen med deres familier. De bor nu i nyopførte byer og bydele andre steder i Ukraine.

Strålingen i den efterladte by er på 87 mikrorøngten i timen, viser geigertælleren. Langt over det anbefalede maksimum et menneske kan klare. Ved byens skole er den endnu højere. 560 mikrorøngten i timen - en invaliderende dosis.

Pripjat, ligger i et område kaldet "zonen", som er en radius på ti kilometer omkring det ulykkesramte atomkraftværk. Zonen blev etableret efter ulykken for at holde folk væk og er nu fuldstændig lukket med pigtråd, vejspærringer og vagter.

Adgang til zonen kræver en officiel passerseddel, som næsten er uopnåelig. De eneste, som i det daglige får lov at komme forbi vagtposterne, er de 4.800 ukrainske arbejdere, som i busser bliver kørt ind til atomkraftværket. På grund af strålefaren må de kun arbejde 1 dag ad gangen, hvorefter de har fri i fjorten dage.

De eneste levende væsener som aldrig slipper ud er de vilde hunde. De blev efterladt under evakueringen i 1986 og lever nu i skovene. Aggressive og farlige som ulve er de nu, når de i desperation, søger ind til byen i håbet om at finde føde.

Trods al ulykke og livsfarlig radioaktiv stråling, opsøges den tidligere så rige by Pripjat ikke kun af de intetanende og sultne hunde. Fattige ukrainske tyve og organiserede bander søger også ind til byen. De klipper hul i hegnet og slæber radioaktive tyvekoster med ud. Senere sælger de dem på markedspladserne inde i hovedstaden Kiev. På den måde spredes den farlige stråling til hele landet.

Torvet i Pripjat ligger tilbage og ligner mest af alt en brakmark med EU-tilskud. Videnskabsmænd har for længst afsagt deres dom: Der kommer aldrig mere liv i centrum af den døde by.